Bøger

Det bedste for barnet
​- Kampen mod overvægt

af Jens Christian Holm

  • Sprog: Dansk
  • ISBN: 9788740034257
  • Sideantal: 256

KØB HER

Saxo

På Holbæk Sygehus har overlæge Jens-Christian Holm udviklet en revolutionerende og effektiv metode til behandling af overvægtige børn. 70-80 % af de børn, der kommer i behandling, taber sig, deres høje blodtryk, kolesterol og fedtlever reduceres, og børnenes livskvalitet og kropsopfattelse forbedres.

Holbækmodellen har potentiale til at hjælpe alle familier med et overvægtigt barn. Hvert femte barn i Danmark er overvægtigt og har dermed en tilbøjelighed til ensomhed, skamfølelse og depression. Overvægtige børn har også stor risiko for forhøjet blodtryk og kolesterol, fedtlever og søvnapnø. Svær overvægt er i sig selv en kronisk sygdom, hvor hormonsystemet med næb og kløer forsvarer fedtet i kroppen. Derfor skal der en omsorgsfuld behandling og permanent livsstilsændring til for at opnå resultater, som varer resten af livet.

 

Holm tilbyder ikke en kur med mystiske ingredienser, komplicerede opskrifter og hårde træningsprogrammer, men en værdig behandling, som kommer hele vejen rundt om det enkelte barn og omhandler kost, motion, spiseforstyrrelser, kræsenhed, opdragelse, søvn og brug af computer. Barnet skal sammen med sin familie leve efter en række simple regler. Det har den sideeffekt, at forældre og søskende også bliver sundere og gladere og har en god mulighed for at tabe sig, hvis de selv er overvægtige.

Holbækmodellen har med sine enestående resultater allerede vakt opsigt verden over. Men Jens-Christian Holms ambitioner rækker videre. Han vil med et helt nyt paradigme og en radikalt anderledes sundhedspædagogik ændre vores syn på, hvad overvægt er, og hvordan det skal behandles. Jens-Christian Holms mål er at sikre det bedste for alle børn verden over.

Læs anmeldelse af "Det bedste for barnet".

Vægttab der holder hele livet

af Jens-Christian Holm

  • Sprog: Dansk
  • ISBN-13:​9788702250121

KØB HER

Saxo

Overlæge Jens-Christian Holm – kendt fra blandt andet DR-successen ’Generation XL’ – fortæller i bogen ’Vægttab der holder – hele livet’ om truslen fra overvægt mod sundheden: Overvægt er en sygdom, og jo før man indser det, jo hurtigere vil man kunne blive et sundere menneske med mindre risiko for blandt andet sukkersyge, cancer og tidligere død.’Vægttab der holder – hele livet’ bygger Jens-Christian Holm på den nyeste videnskab og mange tusinder af vejledningstimer af overvægtige børn og unge. 

Han fortæller med skarpt vid og sans om sin teori, han gør sin metode konkret, og han giver dig redskaberne til den sidste livsstilsomlægning i jagten på det succesfulde og varige vægttab. For bruger du Holms metode, garanterer han, at du smider fedtet og bliver et både sundere og raskere menneske.

Læs artikel om "Vægttab der holder hele livet".

Det lille Egern​

af Jens Christian Holm

  • Sprog: Dansk
  • ISBN-13: 9788799011605
  • Sideantal: 104

KØB HER

Bog&ide

Saxo

Det lille Egern er et varmt og kærligt eventyr, der fokuserer på familiær nærhed i en egernfamilies med- og modgang i den store skov. Det er primært skrevet som et oplæsningseventyr til forældre og deres børn i alderen 5-10 (12) år. Det er et klassisk eventyr med et levende sprog der omhandler kærlighed, børn, opdragelse, oplevelser og tætte bånd 3 generationer imellem. Det indeholder mange naturbeskrivelser og afsluttes i en finale af spænding og dramatik.Det lille Egern er skønlitterær debut af fungerende børnelæge Jens-Christian Holm. Akvarellerne er også lavet af Jens-Christian Holm ligesom teksten til sangen "De kære små". Melodien er skrevet af Jørgen Emborg og sangen, som kan høres på bogens hjemmeside, synges af forfatterens datter Marie-Elisabeth Raben Holm.Det lille Egern har været testlæst for flere folkeskoleklasser. Eventyret er indbundet og har farveillustrationer, kapithelbånd og rødt læsebånd.​

Pressen skrev om Det lille Egern

For at sætte trumf på illustrerer forfatteren selv med en række store 'barnlige' akvarelbilleder. De går også stik imod tidsånden ved at være fuldt korrekte i såvel farvevalg som figurtegning. Så de står sig egentlig godt til historiens renfærdige og venlige tone. En bog som Det lille Egern kunne være udkommet for hundrede år siden. Og mon ikke den også kan udkomme (igen) om hundrede år?

- Steffen Larsen Politiken​

Kærligheden overvinder alt (...) Ved at bruge en egernfamilie som metafor forklares i børnehøjde grundvilkårene for et menneskes liv. Man fødes, vokser op, flytter hjemmefra, stifter familie - og dør. Sådan er det (...) Sine steder kan bogen sammenlignes med Antoine de Saint-Exupérys bog Den lille prins, mens andre passager er mere Peter Plys-agtige.

Klik her for at komme til Det lille Egern's hjemmeside.​​​

- Esther Ahlstrøm, Bornholms Tidende​

Det store Vand​

- heksens forbandelse & kongebørnenes landflygtighed af Jens Christian Holm​

  • Sprog: Dansk
  • ISBN-13: 9788799011612
  • Sideantal: 140

KØB HER

Bog&ide

Saxo

Bogpris​​

Det Store Vand - Heksens Forbandelse & Kongebørnenes Landflygtighed er en ny poetisk børnebog, der handler om en Kongelig egernfamilie, som lever i fred og fordragelighed, men som pludselig trues, fordi Tyve har været på spil samtidig med, at den onde Heks og hendes mørke hær ønsker at herske over land og by. Egernene må både udvise mod og sammenhold for at stå i mod de mørke kræfter og passe på det, de har kært.

Bogen egner sig både til frilæsning for større børn og oplæsning for de lidt yngre.

Det Store Vand - Heksens Forbandelse & Kongebørnenes Landflygtighed efterfølger børnelæge Jens-Christian Holm`s debut børnebog Det lille Egern.​

Kontakt os og lær mere om Holbæk-Modellen

​Kontakt os gerne for mere information om Holbæk-modellen, der giver et bedre og sundere liv med et bedre helbred. 

Ring til Dr Holm og hør mere om Holbæk-modellen 

Telefon:​ +45 61464463 

eller skriv til e-mail: contact@drholmcourses.com.

Dr Holm​ omfatter

Dr Holm

CVR: 28050542

Dr Holm Health ApS
CVR: 39247488

Dr Holm App ApS
CVR: 38974211